onsdag den 25. april 2012

Weekendtur ved Shijiazhuang

I weekenden var Christoffer og jeg på tur i området omkring Shijiazhuang. For lethedens skyld, har jeg droppet tekst og beskrivelser og sat lidt billeder fra turen ind i stedet :)

På toppen af Cangyan Shan



Kendt bro ved Cangyan Shan

Så er der slået lejr

Solopgangen set fra vores lejr

Klar til markarbejde

Stone Village eller Yujiacun, som de kalder den på kinøjs

Nogen der mangler en cykel?

Et lille spil på gaden i Jingxing


Uhm, æselkød! Det smagte især godt efter jeg fik fjernet et stykke tarm/mavesæk

tirsdag den 24. april 2012

"We need 3 teachers... ... "

I Kina ved man aldrig helt, hvad det egentlig er man går ind, når man siger "ja" til en opgave. Så da vores kontaktperson sagde: "We need 3 teachers to take pictures", burde vi nok allerede have fattet mistanke. Korte af det lange, Christoffer, David og jeg havde vores kameraer klar, kom i en bus med en klasse fra preschool. Vi troede, vi skulle tage billeder af børnene ved "Childrens Palace", men man skal IKKE tro i Kina! Vi havnede ved en busstation, halvdelen af klassen gik ud af bussen, mens resten fik lov til og sidde og svede. Vi skulle så ikke helt til Childrens Palace, og vi skulle heller ikke tage billeder - tværtimod! Vi skulle gøre rent sammen med børnene, mens der blev taget billeder af os! Så vi poserede det bedste vi kunne! I morgen aften skulle der meget gerne være et billede af os i aften avisen. Kinas 4. største og landsdækkende! Så fremover når folk spørger: "Har jeg ikke set dig før?", kan jeg jo svare "You probably saw my picture in the paper" 

Weekendtur til Datong

Efter og have tilbragt de første mange weekender her i området, blev Sofie, Julie, David, Christoffer og jeg enige om at det var på tide og opleve lidt af "det rigtige" Kina. Vi besluttede os derfor til at tage til Datong, som er en mineby nær Inner Mongolia. Vi tog afsted fredag aften, og mens vi lå og drømte sødt, forsvandt den 8,5 timers lange togrejse hurtigt bag os. Samme sekund som vi stod af toget, kunne vi tydeligt mærke forskellen på Datong og Tianjin/Beijing. Vi oplevede pludselig - og i ekstrem grad -, hvordan folk stirrede på os. Folkene derfra er ikke så vant til og se hvide mennesker, så lige så hvide vi var for dem, var de gule og påtrængende for os. Vi tog tidligt afsted lørdag morgen for at se "The Hanging Monastery", som er et tempel bygget på en lodret klippervæg.
Til vores held mødte vi nogle kinesere i bussen på vej derud, som hurtigt fik os overtalt til og tage en tur med på "Heng Shan" som er et af Kinas 5 hellige bjerge. Det var virkelig skønt og gå en tur i ren luft, under en blå himmel og solskin med en helt fantastisk udsigt, -der for en gangs skyld ikke var begrænset af et tykt lag smog. Vi kom hjem igen sidst på eftermiddagen trætte, udmattede og sulte - fik lidt aftensmad og en lille god-nat-øl :)
Søndag var vi igen tidligt oppe og satte kursen mod Yungang Grottoes. Yungang Grottoes er 25 huler fyldt med buddha figurer hugget ud i sten/bjerg. Vi gav os god tid, tog massere af billeder og mødte vores "bjerg-kinesere" fra dagen før. Da vi kom ind til byen igen tog vi et kig på byens "Drumtower" og ""Nina dragens Screen", hvor sidstnævnte er en 45 m lang mosaik mur med 9 drager på.  Begge dele blev overstået på nogle få minutter. Da vi igen, igen mødte en af kineserne fra førstedagen, tog vi ud for og spise en lokal delikatesse sammen - Kaninhoved. Jeg må erkende, at jeg ikke var nær så modig, som de andre. Jeg spiste derfor kun kinderne, hvilket jo egentlig også var det eneste kød på hovedet, da resten bestod af tunge og hjerne. De sidste par timer i byen gik med ren afslapning og et dejligt mættende aftensmåltid, indtil aftenstoget satte kurs mod Tianjin.



søndag den 8. april 2012

Tomb Sweeping Holiday in Beijing

Mandag, tirsdag og onsdag var en kinesisk helligdag, som de bruger på og gøre rent ved deres afdødes gravsteder. 12 danskere på tur i Kina, brugte dem i Beijing :) Ferie og fri er store ord i Kina, så for og få fri på de 3 helligdage, skulle vi liiige arbejde i weekenden. Vi fik heldigvis fri søndag-middag, også tog vi afsted i lynenes fart.
Denne gang var vi oppe og se OL-stadion, hvilket er mindre, end jeg havde forventet. Lama-templet, hvor der er en kæmpe Buddha figur på en 18-23m. Perlemarkedet, hvor vi fik handlet om prisen, købt gaver og generelt brugt for mange penge. Så et acrobatic show, som var okay, men ikke vildt imponerende. Christoffer og jeg tog til en ikke-turistet del af muren med vores hostel. Det første stykke af muren var renoveret, hvorefter det bare havde fået lov til og stå og falde hen. Det var en rigtig fed oplevelse, der satte kondien på prøve og efterfølgende gav ømme ben. Jeg glæder mig allerede til den næste mur-tur. Vi var i Yuyuantan Park, hvor der var lidt for mange kinesiske turister og kirsebærtræerne desværre ikke var helt sprunget ud endnu. Sidst men ikke mindst var Sofie, David og jeg i 798 Art District. Hvilket er et gammelt industriområde, hvor de gamle fabriksbygninger nu lavet om til en masse gallerier, små hyggelige caféer og lidt småbutikker. Det er en stor kontrast til resten af Beijing, og jeg fik en følelse af og gå i Greenwich Village, New York. Det skal nok også nævnes, at vi havde vores sidste fællesmiddag på turen, da Stinna og Morten har besluttet af tage hjem.

fredag den 6. april 2012

Dumplingsdate

Julie, Henrik og David med frugtkurven

I forrige weekend var 4 af os hjemme ved Julies lærer Maggie og lære, hvordan man laver dumplings. Jeg syntes dumplings smager rigtig godt, så nu kan jeg også få dem, når jeg kommer tilbage til DK :) Dumplings eller jiaozi er tynde stykker dej med kød- eller grøntsagsfyld, som bliver kogt.  Før vi tog afsted, var vi lige afvej af madmarkedet og købe/lave en lille frugtkurv. Kurven blev selvfølgelig rigtig fin, og Maggie var meget glad, da hun fik den.  
    
Man kunne tydeligt mærke, at hun havde glædet sig til/var spændt på at på besøg, meeeen det er jo nok heller ikke hver dag, at 4 flotte hvide mennesker kommer forbi til frokost ;) Da vi kom var hendes forældre der også, de havde været tidligt oppe og var allerede igang i køkkenet. Da Vivian - en anden babyclass lærer - kom, gik vi igang med og lave dumplings. Dejen som består af vand og mel, bliver rullet ud i små cirkler. Fyldet som var henholdsvis oksekød+gulerod og svinekød+løg, placeres midtpå dejcirklen. Bagefter lukkes de, hvilket selvfølgelig kan gøres mere eller mindre stilfuldt. Efter de er blevet lukket bliver de kogt, og er klar til at blive spist.

Fyldet puttes på


Færdig formede og klar til kogning

Færdige dumplings - klar til og blive spist
 Maden smagte rigtig godt, og vi spiste alt hvad vi kunne og mere til! Maggies forældre var rigtig flinke og fik lært os et par ord på Tianjin-dialekt. Der er blevet åbnet for, at vi måske skal hjem til dem og have en middag engang. Så vi krydser fingrer og håber på en invitation på et tidspunkt. Julie, Henrik David og jeg har også snakket om og låne et køkken, sådan vi kan gengælde tjenesten og lave lidt dansk mad. Stemningen var rigtig god hele dagen og blev kun bedre, da der kom brætspil på bordet. Der en nu intet som en godt spil Settlers - især når man vinder!

Vivian, David og Henrik